Web Site Contents
|
Beouwulf
XXXVI. WIGLAF HELPS BEóWULF IN THE FEUD.
Wîglâf wäs hâten Weoxstânes sunu,
leóflîc lind-wiga, leód Scylfinga,
mæg älfheres: geseah his mon-dryhten
under here-grîman hât Þrowian.
Gemunde Þâ Þâ âre, Þe he him ær forgeaf
wîc-stede weligne Wægmundinga,
folc-rihta gehwylc, swâ his fäder âhte;
ne mihte Þâ forhabban, hond rond gefêng,
geolwe linde, gomel swyrd geteáh,
Þät wäs mid eldum Eánmundes lâf,
suna ôhteres, Þam ät säcce wearõ
wracu wine-leásum Weohstânes bana
mêces ecgum, and his mâgum ätbär
brûn-fâgne helm, hringde byrnan,
eald sweord eotonisc, Þät him Onela forgeaf,
his gädelinges gûõ-gewædu,
fyrd-searo fûslîc: nô ymbe Þâ fæhõe spräc,
Þeáh Þe he his brôõor bearn âbredwade.
He frätwe geheóld fela missera,
bill and byrnan, ôõ Þät his byre mihte
eorl-scipe efnan, swâ his ær-fäder;
geaf him Þâ mid Geátum gûõ-gewæda
æghwäs unrîm; Þâ he of ealdre gewât,
frôd on forõ-weg. Þâ wäs forma sîõ
geongan cempan, Þät he gûõe ræs
mid his freó-dryhtne fremman sceolde;
ne gemealt him se môd-sefa, ne his mæges lâf
gewâc ät wîge: Þät se wyrm onfand,
syõõan hie tôgädre gegân häfdon.
Wîglâf maõelode word-rihta fela,
sägde gesîõum, him wäs sefa geômor:
"Ic Þät mæl geman, Þær we medu Þêgun,
"Þonne we gehêton ûssum hlâforde
"in biór-sele, Þe ûs Þâs beágas geaf,
"Þät we him Þâ gûõ-geatwa gyldan woldon,
"gif him Þyslîcu Þearf gelumpe,
"helmas and heard sweord: Þê he ûsic on herge geceás
"tô Þyssum sîõ-fate sylfes willum,
"onmunde ûsic mærõa and me Þâs mâõmas geaf,
"Þê he ûsic gâr-wîgend gôde tealde,
"hwate helm-berend, Þeáh Þe hlâford ûs
"Þis ellen-weorc âna âÞôhte
"tô gefremmanne, folces hyrde,
"forÞam he manna mæst mærõa gefremede,
"dæda dollîcra. Nu is se däg cumen,
"Þät ûre man-dryhten mägenes behôfaõ
"gôdra gûõ-rinca: wutun gangan tô,
"helpan hild-fruman, Þenden hyt sý,
"glêd-egesa grim! God wât on mec,
"Þät me is micle leófre, Þät mînne lîc-haman
"mid mînne gold-gyfan glêd fäõmie.
"Ne Þynceõ me gerysne, Þät we rondas beren
"eft tô earde, nemne we æror mægen
"fâne gefyllan, feorh ealgian
"Wedra Þiódnes. Ic wât geare,
"Þät næron eald-gewyrht, Þät he âna scyle
"Geáta duguõe gnorn Þrowian,
"gesîgan ät säcce: sceal ûrum Þät sweord and helm,
"byrne and byrdu-scrûd bâm gemæne."
Wôd Þâ Þurh Þone wäl-rêc, wîg-heafolan bär
freán on fultum, feá worda cwäõ:
"Leófa Biówulf, læst eall tela,
"swâ Þu on geoguõ-feore geâra gecwæde,
"Þät Þu ne âlæte be Þe lifigendum
"dôm gedreósan: scealt nu dædum rôf,
"äõeling ân-hydig, ealle mägene
"feorh ealgian; ic Þe fullæstu!"
äfter Þâm wordum wyrm yrre cwom,
atol inwit-gäst ôõre sîõe,
fýr-wylmum fâh fiónda niósan,
lâõra manna; lîg-ýõum forborn
bord wiõ ronde: byrne ne meahte
geongum gâr-wigan geóce gefremman:
ac se maga geonga under his mæges scyld
elne geeode, Þâ his âgen wäs
glêdum forgrunden. Þâ gen gûõ-cyning
mærõa gemunde, mägen-strengo,
slôh hilde-bille, Þät hyt on heafolan stôd
nîõe genýded: Nägling forbärst,
geswâc ät säcce sweord Biówulfes
gomol and græg-mæl. Him Þät gifeõe ne wäs,
Þät him îrenna ecge mihton
helpan ät hilde; wäs sió hond tô strong,
se Þe mêca gehwane mîne gefræge
swenge ofersôhte, Þonne he tô säcce bär
wæpen wundrum heard, näs him wihte Þê sêl.
Þâ wäs Þeód-sceaõa Þriddan sîõe,
frêcne fýr-draca fæhõa gemyndig,
ræsde on Þone rôfan, Þâ him rûm âgeald,
hât and heaõo-grim, heals ealne ymbefêng
biteran bânum; he geblôdegod wearõ
sâwul-drióre; swât ýõum weóll.
XXXVII. BEóWULF WOUNDED TO DEATH.
Þâ ic ät Þearfe gefrägn Þeód-cyninges
and-longne eorl ellen cýõan,
cräft and cênõu, swâ him gecynde wäs;
ne hêdde he Þäs heafolan, ac sió hand gebarn
môdiges mannes, Þær he his mæges healp,
Þät he Þone nîõ-gäst nioõor hwêne slôh,
secg on searwum, Þät Þät sweord gedeáf
fâh and fäted, Þät Þät fýr ongon
sweõrian syõõan. Þâ gen sylf cyning
geweóld his gewitte, wäll-seaxe gebräd,
biter and beadu-scearp, Þät he on byrnan wäg:
forwrât Wedra helm wyrm on middan.
Feónd gefyldan (ferh ellen wräc),
and hi hyne Þâ begen âbroten häfdon,
sib-äõelingas: swylc sceolde secg wesan,
Þegn ät Þearfe. Þät Þam Þeódne wäs
sîõast sîge-hwîle sylfes dædum,
worlde geweorces. Þâ sió wund ongon,
Þe him se eorõ-draca ær geworhte,
swêlan and swellan. He Þät sôna onfand,
Þät him on breóstum bealo-nîõ weóll,
âttor on innan. Þâ se äõeling gióng,
Þät he bî wealle, wîs-hycgende,
gesät on sesse; seah on enta geweorc,
hû Þâ stân-bogan stapulum fäste
êce eorõ-reced innan heóldon.
Hyne Þâ mid handa heoro-dreórigne
Þeóden mærne Þegn ungemete till,
wine-dryhten his wätere gelafede,
hilde-sädne and his helm onspeón.
Biówulf maõelode, he ofer benne spräc,
wunde wäl-bleáte (wisse he gearwe,
Þät he däg-hwîla gedrogen häfde
eorõan wynne; Þâ wäs eall sceacen
dôgor-gerîmes, deáõ ungemete neáh):
"Nu ic suna mînum syllan wolde
"gûõ-gewædu, Þær me gifeõe swâ
"ænig yrfe-weard äfter wurde,
"lîce gelenge. Ic Þâs leóde heóld
"fîftig wintra: näs se folc-cyning
"ymbe-sittendra ænig Þâra,
"Þe mec gûõ-winum grêtan dorste,
"egesan Þeón. Ic on earde bâd
"mæl-gesceafta, heóld mîn tela,
"ne sôhte searo-nîõas, ne me swôr fela
"âõa on unriht. Ic Þäs ealles mäg,
"feorh-bennum seóc, gefeán habban:
"forÞam me wîtan ne Þearf waldend fira
"morõor-bealo mâga, Þonne mîn sceaceõ
"lîf of lîce. Nu Þu lungre
"geong, hord sceáwian under hârne stân,
"Wîglâf leófa, nu se wyrm ligeõ,
"swefeõ sâre wund, since bereáfod.
"Bió nu on ôfoste, Þät ic ær-welan,
"gold-æht ongite, gearo sceáwige
"swegle searo-gimmas, Þät ic Þý sêft mæge
"äfter mâõõum-welan mîn âlætan
"lîf and leód-scipe, Þone ic longe heóld."
XXXVIII. THE JEWEL-HOARD. THE PASSING OF BEOWULF.
Þâ ic snûde gefrägn sunu Wihstânes
äfter word-cwydum wundum dryhtne
hýran heaõo-siócum, hring-net beran,
brogdne beadu-sercean under beorges hrôf.
Geseah Þâ sige-hrêõig, Þâ he bî sesse geóng,
mago-Þegn môdig mâõõum-sigla fela,
gold glitinian grunde getenge,
wundur on wealle and Þäs wyrmes denn,
ealdes uht-flogan, orcas stondan,
fyrn-manna fatu feormend-leáse,
hyrstum behrorene: Þær wäs helm monig,
eald and ômig, earm-beága fela,
searwum gesæled. Sinc eáõe mäg,
gold on grunde, gumena cynnes
gehwone ofer-higian, hýde se Þe wylle!
Swylce he siomian geseah segn eall-gylden
heáh ofer horde, hond-wundra mæst,
gelocen leoõo-cräftum: of Þam leóma stôd,
Þät he Þone grund-wong ongitan meahte,
wräte giond-wlîtan. Näs Þäs wyrmes Þær
onsýn ænig, ac hyne ecg fornam.
Þâ ic on hlæwe gefrägn hord reáfian,
eald enta geweorc ânne mannan,
him on bearm hladan bunan and discas
sylfes dôme, segn eác genom,
beácna beorhtost; bill ær-gescôd
(ecg wäs îren) eald-hlâfordes
Þam Þâra mâõma mund-bora wäs
longe hwîle, lîg-egesan wäg
hâtne for horde, hioro-weallende,
middel-nihtum, ôõ Þät he morõre swealt.
âr wäs on ôfoste eft-sîões georn,
frätwum gefyrõred: hyne fyrwet bräc,
hwäõer collen-ferõ cwicne gemêtte
in Þam wong-stede Wedra Þeóden,
ellen-siócne, Þær he hine ær forlêt.
He Þâ mid Þâm mâõmum mærne Þióden,
dryhten sînne driórigne fand
ealdres ät ende: he hine eft ongon
wäteres weorpan, ôõ Þät wordes ord
breóst-hord Þurhbräc. Beówulf maõelode,
gomel on giohõe (gold sceáwode):
"Ic Þâra frätwa freán ealles Þanc
"wuldur-cyninge wordum secge,
"êcum dryhtne, Þe ic her on starie,
"Þäs Þe ic môste mînum leódum
"ær swylt-däge swylc gestrýnan.
"Nu ic on mâõma hord mîne bebohte
"frôde feorh-lege, fremmaõ ge nu
"leóda Þearfe; ne mäg ic her leng wesan.
"Hâtaõ heaõo-mære hlæw gewyrcean,
"beorhtne äfter bæle ät brimes nosan;
"se scel tô gemyndum mînum leódum
"heáh hlifian on Hrones nässe,
"Þät hit sæ-lîõend syõõan hâtan
"Biówulfes biorh, Þâ Þe brentingas
"ofer flôda genipu feorran drîfaõ."
Dyde him of healse hring gyldenne
Þióden Þrîst-hydig, Þegne gesealde,
geongum gâr-wigan, gold-fâhne helm,
beáh and byrnan, hêt hyne brûcan well:
"Þu eart ende-lâf ûsses cynnes,
"Wægmundinga; ealle Wyrd forsweóf,
"mîne mâgas tô metod-sceafte,
"eorlas on elne: ic him äfter sceal."
Þät wäs Þam gomelan gingeste word
breóst-gehygdum, ær he bæl cure,
hâte heaõo-wylmas: him of hreõre gewât
sâwol sêcean sôõ-fästra dôm.
|
|